30/01/22: Stormen Malik

Stormen MALIK 30. januar 2022

Stormen Malik rammer landet søndag d. 30. januar 2022. Malik raserer læsejlene og efterlader store mængder sand, tang og vraggods på vores bro.

Malik har fået sin egen fortælling i vores vikingesaga:


Fortællingen om Stormen Malik

30. januar 2022

Ægir han er havets gud
og holder til blandt aser.
Men når hans vrede bryder ud,
han som en jætte raser.


Så sender han en storm til os
og rejser havets bølger.
Og vi ham ikke byder trods,
men tager det som følger.


Gennem Sundet Malik red
en stormfuld ekvipage.
I bro og læsejl hårdt han sled
og laved’ grim ravage.


Vandet stiger raskt i Sundet,
bølgerne de raser.
Snart er broen helt forsvundet,
læsejl blir’ til laser.


Ægir kan os let regere,
og blot se til vi må.
Vi må roligt acceptere,
at her blir’ vi de små.


Med Ægir vi går ej i rette,
vi tåler al hans larmen.
En viking han kan leve med det,
det er en del af charmen.



info@skodsborgvikingelaug.dk

Skodsborg Strandvej 226A, 2942 Skodsborg