Kyndelmisse 2023

Rapport fra Viking Helge fra Kyndelmisse-fejring 2. februar 2023

"SkodsBorgen's vogtere” afholdt d. 2. februar 2023 Kyndelmisse på vores boplads. Ca. 25 skjoldunger, vikinger og skjoldmøer var mødt frem til den skønneste aften med en måne og dens halo, der oplyste stranden og det rolige hav. Jette og Lisbeth havde brygget de lækreste supper fra fremmede himmelstrøg, og Janti havde medbragt hjemmebagte boller. Overvogter-og-Isbryder-Helge havde tændt bål på stranden og hængt en gryde op til at holde suppen varm, mens vogter-Lars varmede supper i Borgens forgård. Susanne havde til lejligheden fundet en kyndelmisse-salme frem, og alle istemte med høje stemmer "Det er hvidt herude". Alt i alt en dejlig aften med mange hyggelige oplevelser. ”SkodsBorgens vogtere” påtænker at afholde endnu et arrangement ved en fuldmåne - mere herom senere.

Fotos: Susanne Riedel

info@skodsborgvikingelaug.dk

Skodsborg Strandvej 226A, 2942 Skodsborg