Vikingesaga

Skodsborgvikingernes

           Saga

Skodsborgvikingernes Saga er beretningen om Skodsborgvikingernes liv og gerning siden stiftelsen i 2005.

Sagaen er inddelt i en række fortællinger, der hver især beskriver en vigtig begivenhed i stammens historie.

Der tilføjes løbende nye fortællinger til sagaen.

Fortællingen om Stiftelsen i juni 2005

I fordums tid på Skodsborg Strand

en viking gik i land.

Han stifted Skodsborg Vikinglaug

til svømning i det kolde hav.


I nord og syd, selv langt mod vest

man hørte stammen heppe

hos os er vandet allerbedst,

og vi har bro med tæppe.


Skjoldunger myldred frem på jord

og stammen snart blev rigtig stor,

og det vil vi få gavn af -

nyt badehus med sauna.


Og nu vort laug snart fylder rundt

og vi er optimister

for vinterbadning, det er sundt

vort livsmod rigtig gnistrer.



Fortællingen om Fødselsdagen juni 2015

I dag er så den store dag,

hvor stifterne skal hyldes

vi mødes her i festligt lag,

og glassene de fyldes.

Vi råbe vil et højt hurra

på vikingstolt manér

jeg ber' jer om at være klar'

for det er nu, det sker.


Mod øst og vest og syd og nord

vor vikinghilsen, stærk og vild

vi råber nu i samlet kor

tre lange, tre korte og tre gange hil.


Fortællingen om Dåben

Når solen skinner en frostklar dag,

og havet er dækket af isen.

Når bålene blusser, og vikingeflag

vajer så smukt i brisen:

Så er det tid til samling ved broen,

om lidt begynder et skue:

en vikingedåb for de stærke i troen,

som selv isen ikke kan kue.


Modigt skjoldunger i havet går,

frygter ej kulde og kold-sø.

På broen de atter, havfriske står,

forvandlet til viking og skjoldmø.

Og hornet gjalder over land og hav

forkynder de ny i vort vikingelaug.


Og så skal de fejres, de nye i stammen

ifølge de urgamle skikke.

Recepten på hygge, når Dansken er sammen,

lyder på god mad og drikke.


Nu skal de hædres af høvding og stamme,

ja, rejs jer op - nu med det samme!

Lad hyldesten runge, stærk og vild,

tre lange, tre korte og tre gange hil.


Fortællingen om Fimbul-vinteren marts 2018

Fimbulvint’rens frosne hånd

lagde på Sundet iskoldt bånd.

Men intet kan en viking skræmme,

vi trodsed’ fimbul-isens bræmme.


Vi hugged’ hul i isens dække

og vented’ pænt på rad og række.

I hullet hopped’ vi med fryd

og måske en lille lyd.


Fimbul-frosten vared’ længe,

og snart vi forår kunne trænge.

Næppe havde vi set os om,

før forårssolen atter kom.


Nu bader vi på sommervis.

Kong vinter har forladt sin trone.

Men hvis du stadig vil ha’ is,

så kan du købe den hos Lone.


Fortællingen om valkyrier og bersærker 27. januar 2019

Når frosten bider og isen truer

er tiden kommet til storslået dåb.

På stranden lyser bålenes luer,

og luften gjalder af vikingeråb.

Bersærk og valkyrie i Skodsborg skal døbes.

Nu skal det ske, for første gang.

De nye vikingenavne skal røbes,

de døbte skal hyldes med hil og med sang.


Så lyder ypperstepræstens stemme:

“Nu til Ægir I skal stige ned”.

Alle som er der, kan stærkt fornemme

øjeblikkets andægtighed.

“Som skjoldmø og viking i havet I gik,

modigt og uden det mindste kny.

I fulgte den ældgamle vikingeskik,

og i iskoldt hav er I døbt på ny”.


Bersærk og valkyrie, I ønskes tillykke.

Fortjent efter havbad i år efter år.

Vor høvding nu jeres hånd vil trykke,

som tegn på den nye status I får.

Og en gylden plade med vikingenavn

hver en bersærk og valkyrie skal få.

Og den vil vi fæste til glæde og gavn

på væggen i stammens ydmyge vrå.


Hyldestsaga til 

Vedbækvikingerne

januar 2020


En iskold dag i januar

en viking gik i land.

Vedbækstammens barske far

erobred’ Vedbæk Strand.

 

Det var i nitten syvtifem,

han fulgte Ægirs bud.

Som første høvding stod han frem

og priste havets gud.

 

Skjoldunger myldred’ frem på jord,

tændt af vikinggnisten.

Vedbækstammen blev snart stor,

og så kom ventelisten.

 

Alle ville være med

i hav ved hanegal.

På listen blev de skrevet ned,

øverst dem fra Rudersdal.

 

Det var barskt de første år,

ingen ly for frost og vind.

Stammen havde usle kår,

det hærded’ rigtigt vikingsind.

 

Så fik de da et første vrå,

af groft tilhugget tømmer.

Tæt på vandet det dog lå,

for viking det sig sømmer.

 

Tiden gik og Vedbækstammen

blev rigtig, rigtig mange.

Og selvom de ku’ rykke sammen,

blev forhold’ne for trange.

 

En villa smuk ved kysten lå,

se det ka’ blive stort.

Kommunen sagde: “Den må I få”,

og som sagt så gjort.


Sauna, valhal, meget mer,

luksus, vilde fester.

Og en dag, måske det sker,

vi kommer med som gæster.

 



Vi har stor tålmodighed,

og er fyldt med håb.

Og indtil da vi glædes ved,

at komme her til dåb.

 

Her er jo mad i overflod,

og mjød og meget andet.

Og maden er da ganske god,

og mjøden ikke vandet.


Og dåben var i sandhed flot,

et prægtigt vinterskue.

Og Vedbækstammens Vikingslot

lå smukt bag bålets lue.

 

Luren gjalded’ lissom præsten

over både land og hav.

Budskab båret vidt af blæsten:

“Dåb i Vedbæk Vikinglaug”.

 

Skjoldunger fulgte Ægirs bud,

i havet rask de sprang.

Genfødt nu med gåsehud,

de taget blev med tang.

 

Og efter dåbens kulderus,

belønnes nu de ska’.

I Asgaard venter saunagus,

med knivspids paprika.


Solhvervsøsters ska’ de ha’,

og kun de allerbedste.

Højt humør, balfaldera,

vi forstår at feste.

 

Jo, det er gået rigtig pænt

for Vedbæk Viking’laug.

Og nu er det jo helt mondænt

med dyp i iskoldt hav.

 

Ædle høvding, stammefrænder,

vi jer alle hylde vil.

Derfor jeres skodsborgvenner

hilser med hurra og hil.


Fortællingen om kampen mod Corona

En skodsborgviking han er sej,

han frygter ingen fjender.

Hvis noget truer på hans vej,

han kæmper til han vinder.

 

Og selv en fjende stor og stærk

vikingvreden frygter.

Viking han går let bersærk

og fjenden hurtigt flygter.

 

Men hvis en ukendt fjende har

en stor, usynlig hær.

Og viking så at fjenden var

imun for ild og sværd.

Da med ét han kan forstå

han kæmper nu i blinde.

Asgård straks forsejles må,

hvis kampen vi vil vinde.

 

Usynlig fjende, kom blot an,

vi møder dig med ro.

Vi står vagt om vores strand

og vores badebro.

Fortællingen om Standerhejsning

Samlet er vort vikinglaug

stammens fane skal nu vaje,

vi er klar til iskoldt hav,

for vi er nemlig rigtig seje.


Farvel til som´rens solskinsvarme,

farvel til sommeraft´nens lys

Velkommens efterårets charme,

velkommen vikingbadegys.


På en sommerdag i solen,

ser man mangt en  strandturist.

Han steger der i liggestolen,

mens vikingen så småt blir’ trist.

Viking tavs i solen lider,

alle sommerdage smukke.

Han længes efter frost, der bider,

og til hul i is at hugge.

Dog i hem’lighed en smule,

han som’ren nød i ro og mag.

For selv en viking kan ej skjule,

smilet på en solskinsdag.


En viking bader året rundt.

I sol og regn, i sne og slud.

For det er nemlig øresundt

og gir`så smuk en gåsehud.

Hver en morgen havet frister,

helårsbademasochister.


Er I klar til sne og is?

Si´r I ja til bølgen vild?

Så lad os da på vikingvis

råbe højt hurra og hil.



Fortællingen om Standerstrygning

Vi elsker sne og slud og is

som kroppen lifligt hærder

men også som'rens paradis

har plads i vores hjerter.


Vi siger farvel til vintergys

og iskoldt vikingvand

vi sir' goddag til morgenlys

og sommersol på strand.


Så samlet er vi her i dag

for traditionen tro

at stryge Skodsborgstammens flag

og hejse Dannebrog.

Fortællingen om URD og læsejlet

Husker I URD, stormen den grumme,

som rased så vildt og helt uden nåde.

Og før dens rasen atter var omme,

blev broen usynlig og fødderne våde.


Og så kom bølgen og tæsked på sejl,

den flåed i snore, den rev og sled.

Sejlet holdt stand med den yderste negl,

til sidst gav det op og lagde sig ned.


URD var nu herre og isned vor krop.

Helt uden læ bed kulde og vind;

men trodsigt kom sejlene atter op,

og vi kunne hytte vort vikingeskind.


Men Øresund kasted sig atter mod kysten

og angreb hidsigt med stigende vand.

Sejlet kæmped for sejr i dysten,

men fældet det blev af dets overmand.


Så var der atter kaos på broen

og ekstra vinter-vikingegys.

Men vikingeviljen genskabte roen,

og nu er vi klar til iskolde kys.


Fortællingen om Ingolf og Ægir

29. oktober 2017

Havguden Ægir viste sin vrede,

han rejste sit hav og lod bølgerne rulle.

Men selv guder kan ej holde vikinger nede,

i vandet de skal, trods bølger og kulde.


Ægir og Ingolf slog kræfterne sammen,

og himmel og hav stod i ét for en stund.

Men det skræmte ingen fra Skodsborgstammen,

fra at kaste sig modigt i Øresund.


Ægir var stædig og stærk i troen,

men Ingolf  blev træt og lagde sig doven.

Så blev der atter fredfyldt på broen,

med havblik og himmel og solskin foroven.





Fortællingen om Årets Viking

En særlig frænde i vort laug
vi hylder her ved vores hav.
Hun bader hver dag året rundt
og lever livet øresundt.


Hun blir’ dog ej kun kold og våd,
hun gør en ekstra vikingdåd.
Til denne brave skodsborgfrænde
en særlig hilsen nu vi sende.


Tak fordi du er så brav,
en pryd for Skodsborg Vikinglaug.
Fanfare spiller vi på lur
for du er viking med bravour.


Og nu vi alle hylde må
årets viking,
op at stå!
Hurra for viking skal der til
og til slut: tre gange hil.

Fortællingen om Viking og Skrælling hin lune

januar i året 2020

Luften var så varm og mild,

at Viking gik og sukkede.

Skrælling sagde forsigtigt “Hil”,

men Viking bare mukkede.

 

“Snart vandet over seks vil nå”,

Viking råbte skinger.

Og Skrælling lig’frem tænkte på,

om han sku’ dyp’ sin finger.

 

“Giv mig is i Øresund”,

Viking bad sin havgud.

Skrælling havde smil om mund:

“Isen melder afbud”.

 

Viking drømt’ om is igen,

som marts i i tyve-atten.

Skrælling sagde: “Glem det ven,

Kong Vinter er for slatten”.

 

Moralen nu I lære kan,

det er en barsk besked:

I får kun rigtig iskoldt vand

hvis selv I tar’ det med.


info@skodsborgvikingelaug.dk

Skodsborg Strandvej 220B, 2942 Skodsborg